Cykelkursus for kvinder

Cykelkursus

Cykelkursus for kvinder. Hvis ikke man selv har en cykel, har vi både cykler og cykelhjelme til rådighed i cykelkælderen.

Holdet er for alle kvinder (evt. mænd, hvis dette efterspørges), som godt kunne tænke sig at lære, eller blive bedre til at cykle. Man er velkommen til at tage børn med, så sørger en af vores frivillige for leg og pasning, mens der cykles. 

Vi starter helt fra bunden med at blive tryg ved cyklen, og langsomt lærer den enkelte kursist at få balance, starte og stoppe. Efterhånden tager vi på cykelture i parken, og senere i trafikken. I forbindelse hermed, snakker vi også om trafikregler. 

Desuden er der altid tid til en tepause, med snak, grin og hygge på tværs af kulturer og aldre. 

Selve cykelundervisningen foregår i baggården på Fjældevænget 114, 8210 Aarhus V, tæt ved Herredsvang Kulturhus (Kappelvænget 2).
Man kan komme dertil med bybusserne 2A og 22.
- Tag bus 2A mod "Trige via AUH Skejby", og stå af ved stoppestedet "Herredsvej/Snogebæksvej" eller "Herredsvej/Trillegården". Gå derefter ca. 500 m. 
- Tag bus 22 mod "Rutebilst. via Hasle Langenæs" og stå af ved "Fjældevænget". Gå derefter ca. 200 m.   

Ring endelig, hvis du ikke kan finde os!

Kontaktinformation

Adresse
Tæt ved Herredsvang Kulturhus
Fjældevænget 114
24856261
cykelkursus.hasle@gmail.com
8210 Aarhus V
Meld dig som frivillig i DRC