Hvem er vi
Vi er en lektiecafé i Frydenlund, der har stor opbakning fra en gruppe forældre, der har taget initiativ til at starte lektiecaféen. Lektiecaféen er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe og Foreningen Leg & Lær. Lektiecafeen har 20-30 ret faste brugere. De er der ikke alle sammen samtidig, men kommer lidt forskudt - og ikke alle kommer hver gang.
Hvad laver vi?
Vi giver hjælp til tosprogede børn og unge, der har brug for støtte til lektier. De fleste af brugerne går i folkeskolen. Hjælpen bygger på gensidig respekt. Vi møder hinanden frivilligt, og vi snakker om, hvordan man kan få hjælp og samtidig gøre mest muligt selv. Vi lægger vægt på, at der bliver arbejdet med lektier – men vi har det samtidig rart, hyggeligt og sjovt sammen.
Hvor er vi?
Frydenlund Beboerhus, Fuglebakkevej 70, 8210 Aarhus V. Lektiehjælpen foregår i beboerhuset lige midt i det område, børnene og de unge bor i. Det er en stor fordel, at lektiehjælpen foregår i børnenes og de unges "eget beboerhus", og at de bor lige ved siden af, så de kun har kort vej at gå.
Hvornår er der lektiehjælp?
Tirsdag kl. 17.00 - 19.00 Torsdag kl. 17.00 - 19.00
Vi mangler nye frivillige
Vi søger nye frivillige til både tirsdags- og torsdagsholdet.