Studiecaféen på Trige Kombi-bibliotek er for alle udskolingselever i Trige og omegn, som har brug for hjælp til afleveringer, lektier, terminsprøver eller andet skolearbejde. Studiecaféen varetages af lokale frivillige og en koordinator fra biblioteket. Studiecaféen er åben hver torsdag fra 15-17 og man sidder, hvor der er plads på biblioteket – oftest i voksenafdelingen, hvor der er ro til fordybelse. Alle 7.-9. klasses elever er velkomne og de frivillige sørger for faglig støtte, hyggelig stemning og gode snacks.
Torsdag kl. 15 - 17